Nye indlæg

Kategorier

 

Nekrolog: H.R. Giger

13-05-2014 14:27

Hænderne op, hvis man syntes at monstrene fra Aliens var uhyggelige, da man stødte på dem første gang. Det syntes jeg også – og det synes jeg stadig den dag i dag. Det var nærmest umuligt at ikke være fascineret af Gigers monstre, der bare var en brøkdel af hans kunst. Giger var manden bag nogle af de meste makabre billeder, som jeg nogensinde har oplevet. Oftest var menneske og maskine smeltet sammen til hybrider, der mildest talt var provokerende, stærkt erotiske – men aldrig kedelige. Den gale/geniale Giger blev født i 1940 i en lille by i Schweiz. Hans tidlige kunst var primært oliemalerier, men senere kastede han sig over airbrush i alskens grå/sorte nuancer, der nærmest blev hans varemærke gennem en mere end halvtreds år lang karriere. Giger rodede også med skulpturer, der blev skabt i mange former for metal og plastic.

Han designede coveret til Blondie-sangerinden Debbie Harrys soloalbum Koo Koo i 1981, som i dag er et af de fedeste pladecovers nogensinde. Udover sit arbejde på Alien var Giger også set-designer på Species, Dune og Poltergeist 2.
 
Giger bevægede sig altid på grænsen mellem gal og genial, hvor han konstant plejede sit image som tilbagetrukken og sky kunstner, der kun arbejdede om natten. Der er mange historier om Giger, hvor de fleste sandsynligvis er myter, der kun medvirkede til, at han nu efter sin død altid vil være en af vor tids mest excentriske kunstnere.

Sov godt, H.R. Giger. Gyserfilmselskere vil i hvert fald aldrig glemme dig.
 
Debbie Harry - Koo Koo
 
 

Kategori: Blog

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

:

CAPTCHA Image

 
© 2017 Michael Sørensen